Sådan upcycler du dit møbel

Upcycle/Istandsæt selv dine møbler ved at give dem en ny farve

Hvordan istandsætter jeg mine gamle møbler?

Svaret er desværre ikke så simpelt, for der er mangle løsninger og det kommer helt an på hvilket udtryk du ønsker. MEN jeg vil give dig nogle få tips til, hvordan DU kan transformere dit møbel allerede i dag!
Jeg vil i denne guide fortælle dig, hvordan jeg har sat to gamle fyrretræsmøbler i stand, så de bliver moderne igen (Ja det er ikke helt til at tro, at disse gullige møbler har været moderne engang).

Jeg vil tage dig på en lille billedrejse og kort fortælle, hvad du skal gøre og hvad der er VIGTIGT.

Step 1 - Slib

Start med at slib møblet let. Hvis du er heldig som jeg at stå med et møbel, der ikke er malet eller har fået lak, bør du ikke skulle lægge så mange kræfter. Så skal du blot gøre, så malingen har lidt at hæfte sig fast på. Sørg for at du sliber med finkornet sandpapir (180 eller derover)

Vitrineskab førbillede
skænk førbillede

Step 2 - Rens

Når du har slebet alle de flader, som du ønsker skal males, så er det tid til, at du får møblet vasket godt ned. Grundrens er at foretrække. HUSK at du skal have handsker på og det er en god idé med udluftning ELLER vask det ned udenfor.
Hvis du skal male møblet i en lys farve efterfølgende og ikke har vaske det grundigt nok ned, vil det kunne ses i dit færdige arbejde. Der kan komme gule skjolder, som eventuelt stammer fra nikotin eller snavs.

Derfor: Dit forarbejde er meget vigtigt for dit endelige resultat! Gør dig selv den tjeneste at gøre dig umage i step 1 og 2.

Step 3 - Grund

Når dit møbel er helt tørt skal du male første lag med grunder. Alt efter hvor mørt dit projekt er, er det muligvis nødvendigt med en blokker. Forhør dig hos din farvehandler, så du ikke ender ud med at træets farve skinner igennem den ønskede farve.
Skal du forbi din farvhandler, så sørg for at have et billede med af det møbel, du skal farve. Hvis det er muligt, kan du også tage en skuffe eller lignende fra møblet med. 

Step 4 - Mal

Nu til det, jeg selv synes er det sjove! Du skal have fat i malerpenslen eller rullen og så er det ellers igang. 
Sørg for at du bruger møbelmaling i god kvalitet. Vi er selv rigtig glade for Flüggers Time serie med støvede nuancer. 
Til disse to fyrretræsmøbler var det nok med 2 lag af den blå farve. Du kan komme ud for at skulle give dit møbel 3-4 gange. 

Line har givet mig en tommelfingerregel jeg bruger HVER gang: Er du i tvivl, så skal den have én gang mere!

VOILA! Nu har du et lækkert, nyt og moderne møbel, du kan pryde dit hjem med.

Se de møbler vi har til salg lige nu, som vi har upcyclet her

vitrineskab
flot blå skænk

BONUSTIP

Jeg valgte at fjerne “sprosserne” på vitrineskabet.
Jeg synes selv at det har givet et LANGT mere moderne udtryk. Skal skabet have endnu et løft, vil andre ben også give skabet ekstra kant. 

Held og lykke med projektet!
Vi bliver SÅ glade, når du vil dele dit projekt med os.
Gør det her eller på Instagram. Husk at Hashtagge #trenbrug og/eller #trendbruger.
Følge med når jeg løbende giver tips og tricks her på bloggen. 
Tak fordi du læste!

// Maja, Trendbrug, 8. november 2018

Når du har upcyclet dit nye møbel, kan du skrive en ny titel på dit personlige CV – Læs hvilken her

Følg os, Like eller Del:
Posted in DIY

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *