Dæk det smukkeste julebord – 4 stilarter med genbrugsting

Julen står for døren og uanset om du skal invitere til julefrokost eller middag, så fortjener du og dine gæster et smukt pyntet julebord. Men hvilken borddækning skal du vælge? Den moderne, den traditionelle, den maskuline eller den stilrene? Få tips og inspiration til dit julebord her.

Julen er noget helt særligt, vi samles i små og store flokke og vi HYGGER . Et flot pyntet bord er med til at skabe stemningen til din aften. Nogle har det bedst med traditionerne og finder trofast den samme dug og det samme stel frem hvert eneste år. Andre gør en dyd ud af at skabe en helt speciel og anderledes oplevelse med deres julebord på den store aften.

Hvad enten du er til faste traditioner eller forsøger at skabe nye traditioner, så får du her en masse gode tips og inspiration til din borddækning lige her.

Det moderne julebord

moderne julebord
julebord
moderne julebord
moderne julebord
moderne julebord

Giv den gas med loppefund, arvet spisestel og en masse retro. Bland gerne tallerknerne i forskellige farver og stil eller glassene som i billederne ovenover. 

Tip: Pynt med simpelt julepynt, så servicen er i fokus.

Find tingene fra billedet med priser længere nede på siden.

Det traditionelle julebord

traditionel julebord
traditionel julebord
traditionel julebord

Naturen er som skabt til et julebord. De fleste kan få en dejlig oplevelse ved at gå en tur i skoven og samle kogler og bær.
Ved dette julebord er der plads til at hive arvestykkerne og minderne frem, da denne stil indbyder til nostalgi. Pynt med massere af lys, servietter i klare julefarver og er du heldig, at have arvet eller købt et julemalet porcelænstel, så frem med det!

TIP: Tag overtøjet på og gå på opdagelse i naturen. Dit traditionelle julebord kommer til sin ret med naturlige materialer såsom tømmer, gran, bær og kogler.

Find tingene fra billedet med priser længere nede på siden. Tømmer fra 30 kr pr meter (Kontakt os).

Det maskuline julebord

maskulint julebord
maskulint julebord

Bliver julen lidt for feminin med lidt for mange detaljer? Så skal du måske dække lidt mere maskulint op – det kan stadig blive julehyggeligt! Brug mørke farver og enkle detaljer.

TIP: Byt vinglassene ud med et stort ølglas, så er du og dine gæster klar til at smage på de mange lækre juleøl. Musselmalet stel går også rigtig godt til borddækningen.

Find tingene fra billedet med priser længere nede på siden.

Det stilrene julebord

stilrent julebord

Det er enkelt og feminint med hvidt porcelæn på en smuk hvid dug med klassisk sølvbestik, små vaser og fyrfadsstager som pynt.

TIP: Bryd det stilrene look ved fx at komme lidt gran på midten af bordet og inviter julen til bords.

// Line & Maja, Trendbrug, December 2018

line schluter
Maja
Følg os, Like eller Del:
Posted in Jul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *